Ejet af Den Fynske Bladfond

Fyens Stiftstidende

Fyens Stiftstidende er et næsten 250 år gammelt medie med vedholdende ambition om konstant fornyelse i dækningen af Fyn og verden uden for øen. Avisen udkommer hver morgen, og på fyens.dk publiceres artikler, billeder, videoer og lyd døgnet rundt.

Mediehuset er blandt de førende danske medier, når det gælder om at definere og praktisere journalistik, der anviser løsninger bragt frem i samspil med omgivelserne. Mediehusets fundament udgøres af uafhængig og grundig journalistik, der går kritisk, kærligt og konstruktivt til værks. Den klassiske journalistik suppleres med ugentlige læsermøder, hvor Fyens Stiftstidendes journalister og redaktører bringer fynboerne i nærkontakt med beslutningstagere og meningsdannere. 

Mediehuset har hovedsæde på Banegårdspladsen i Odense og forankrer den tætte dækning af Fyn i ti lokale mediehuse uden for Odense. 

Fyens Stiftstidende er en del af mediekoncernen Jysk Fynske Medier, og koncernens fælles magasiner samt dagbladssektionen Danmark med godt 400.000 læsere skrives på redaktionen i Odense.   

Besøg fyens.dk